lør. 31. aug.
|Haslev
Ayni Karpay (indvielse)
Ayni Karpay er en smuk, traditionel indvielse fra inkatraditionen, som åbner for en dybere forståelse, ligeværdig udveksling af energi og forbundethed til Moder Jord. Indvielsen giver os et fundament at give tilbage fra for alle gaverne, vi har modtaget fra Moder Jord.
Tid & sted
31. aug. 2024, 18.30 – 21.30
Haslev, Moltkesvej 71, 4690 Haslev, Denmark
Detaljer
Ayni Karpay er den første ceremoni, man traditionelt modtager i Q'ero samfundet i Peru. Karpay betyder "indvielse" og "ayni" er et smukt begreb, der rummer en masse visdom, og som ikke kan oversættes med et enkelt ord. Ayni handler om ligeværdig udveksling af energi og indvielsen styrker vores forhold til Moder Jord. Ayni er et energetisk princip, der kort fortalt handler om, at når vi giver, så skal vi også modtage, og når vi modtager, skal vi også give. Denne udveksling af energi er ligeså naturlig for Francisco og Ricardo Apaza Flores, som det er for os at trække vejret. Vi trækker ild ned i lungerne og ånder kuldioxid ud igen i en evig udveksling med træer og planter omkring os.
Ayni handler også om, hvordan vi møder andre mennesker og situationer. Man afviser ikke en opfordring til at hjæpe en nabo med at kigge til lamaerne nede af bjerget, fordi man ved, at en anden dag har man måske selv brug for hjælp. I begrebet ayni ligger også en forståelse for, at når vi hjælper hinanden, så gør vi det med den største selvfølgelighed og et ønske om, at det jeg kan bidrage med, må løfte det andet menneske - måske endda på en måde, jeg ikke selv har erfaret endnu. Det være sig i en undervisningssituation, udveksling af viden, håndværksmæssig kunnen eller noget helt andet.
Med implementeringen af ayni i ens liv, bliver tingene lettere, fordi ayni ikke blot bringer ligeværdig udveksling, men også er med til at knytte tættere forbindelser til mennesker, dyr og den verden af levende energi, vi er en del af.
Når man modtager en ayni karpay, så modtager man en slags energetisk nøgle til forståelse af den kraft, der ligger i ayni, og som er grundlaget for den måde, vi er til stede i verden på. Når der er en ligeværdig udveksling, skaber vi harmoni og balance med vores handlinger og i vores relationer. Ayni Karpay hjælper os til at integrere ayni i vores liv og dermed bane vejen for endnu smukkere relationer til alt omkring os. Mennesker, dyr, planter, naturånderne og hele verdenen af levende energi.
Den, som ønsker at betræde paqo'ens (medicinmandens) vej, skal traditionelt modtage 4 Ayni Karpays i løbet af flere år inden den egentlige paqo træning kan påbegynde. I Q'ero samfundet tager man dette meget alvorligt, da vi er nødt til at etablere den rette forbindelse til Moder Natur, inden vi kan begynde at heale og arbejde på et dybere plan som paqo'er. At modtage en Ayni Karpay hjælper den enkelte til bedre at forstå den medicin, der ligger i at praktisere ayni i sit liv.
Telefoner bedes være slukket under hele arrangementet.
Vær OBS på, at der om aftenen samme dag er en Moder Jord ceremoni, som du også kan deltage i.
KUNSTHÅNDVÆRK FRA Q’EROS LAVET MED BØN OG INTENTION
Både før og efter ceremonien er det muligt at købe noget af det fantastiske håndarbejde, som Ricardo og Francisco har med fra Peru. Mastanaer, perlesnore, ceremonielle huer, tasker mm. Disse ting skal betales kontant.
Vævningerne fremstilles med ceremonielle bønner og påkaldelser under hele processen. Bønnerne er for dyrene, der har givet ulden, for klipningen, spindingen af garnet, vævningen m.v. Der er lagt utrolig meget kærlighed og intention i hvert eneste stykke kunsthåndværk.
SPROG
Francisco Apaza Flores taler primært quechua, og Ricardo Apaza Flores taler både quechua og spansk. Der vil være en tolk til stede, som oversætter til dansk undervejs.
LIDT BAGGRUNDS INFORMATION
Francisco og Ricardo Apaza Flores har en fantastisk hjertevarm tradition, som de vil dele med os, mens de er i Danmark. De kommer fra landsbyen Qolpa Qucho i Hatun Q'eros, hjertet af Q'ero-nationen i Peru.
Q'eroerne er de sidste, levende efterkommere af Inkatraditionen. På grund af Hatun Q'eros afsides beliggenhed omkring 5.000 meter oppe i Andesbjergene, har deres tradition været forholdsvis uberørt af ydre påvirkning i over 500 år, indtil den første akademiske ekspedition under ledelse af Oscar Nuñez Del Prado ankom til Q'eros i 1955. I løbet af de sidste 20 år er interessen vokset, og den officielle anerkendelse fandt sted i 2011, da Q'eros blev udnævnt til "Det sidste Inka-samfund i Peru" af den peruvianske kulturmyndighed. Meget af den autentiske lære i denne tradition er dog ikke blevet delt før på grund af det komplekse i at forklare Q'eroernes verdenssyn og oversætte fra Q'ero sproget.
Det er kun få år siden, der blev åbnet en vej til Hatun Q'eros.
Den dag i dag er der dog ingen busser, tog, butikker, klinikker, hospitaler eller læger i nærheden af samfundet. Det kan tage op til 10-12 timer for dem, der bor længst væk fra Cusco, at nå frem til den gamle hovedstad, som i dag kan betragtes som et spirituelt samlingspunkt for mange. Først 4 timer til fods, så skal de tage en bus (hvis man er heldig kommer den) og derfra en anden bus eller på motorcykel eller bil hvis man kan finde en.
På trods af den fattigdom, Q'ero folket rent materielt lever under, har de en af de rigeste, åndelige traditioner i verden.
Der gøres meget i dag for at sætte lys på den smukke tradition, da Q'ero folket i Peru lider desværre under den samme misforståelse og nedladenhed, som mange andre traditionelle folkeslag rundt om i verden også lider under. Hatun Q'ero Cultural Center åbnede for et par år siden i hjertet af Cusco med fondsmidler for at bringe Inka-visdommen tilbage til hjertet af Inka-hovedstaden, og det har været med til at sætte den kulturelle arv mere fast på landkortet.
OM FACILITATORERNE
Francisco og Ricardo Apaza Flores er brødre og sønner af den afdøde verdenskendte Altomisayoq Don Mariano Apaza fra Hatun Q'eros. De er begge to meget anerkendte for deres arbejde og færdigheder som Paqo'er. Begge brødre er kendt som dygtige kokabladslæsere og fremragende traditionelle healere og lærere i deres tradition, og de har arbejdet med den gamle visdom, siden de var meget unge. Kokablade bruges til spådomskunst, og er den traditionelle måde at diagnosticere sygdomme, årsager og helbredelsesmetoder på.
Rikke Agersted ejer Den Shamanistiske Vej, som arrangerer besøget, og har i over 20 år arbejdet med både de Nord- og Sydamerikanske shamanistiske veje. Q'erofolkets visdom er blevet den røde tråd i Rikkes undervisning og healingsmetoder, og hun er slet ikke i tvivl om, at de kan noget helt særligt, som Verden i dag har brug for. Rikke har i 3 år været elev på The Global Paqo school, hvor Francisco og Ricardo underviser.
TID & STED: Lørdag d. 31. august 2024 fra kl. 18.30 - ca. 21.30 på Den Shamanistiske Vejs adresse: Moltkesvej 71, 4690 Haslev.
PRIS: 250 kr. som betales straks ved tilmeldingen. Beløbet refunderes ikke i tilfælde af afmelding igen, men pladsen kan gives videre til en anden. Du bedes i så fald give mig besked herom.
TILMELDING: Send en email med dit fulde navn og telefonnummer til info@denshamanistiskevej.dk. Du modtager derefter nærmere information til dagen samt betalingsoplysninger.
SU d. 28. august 2024.
HAR DU SET?
Du kan spare penge ved at tilmelde dig en af pakkeløsningerne. Det er en mulighed for dem, der gerne vil med til så meget som muligt.
PAKKE 1: DEN STORE PAKKE
4 dages seminar (med frokost, kaffe, te og kage) 4.999 Early Bird / 5.999
4 dages arrangement i dansk natur (uden traktement) 4.600 Early Bird / 5.600
Yanantin Karpay 850
Moder Jord ceremoni 250
Nust'a Karpay 250
Åbningsceremoni 130
Foredrag 130
Ialt 11.209 Early Bird / 13.209
SPAR 1000 kr. ekstra ved at købe samlet pakke. Ialt: 10.209 Early Bird / 12.209
PAKKE 2: 4 DAGS SEMINAR MM.
4 dages seminar (med frokost, kaffe, te og kage) 4.999 Early Bird / 5.999
Yanantin Karpay 850
Moder Jord ceremoni 250
Nust'a Karpay 250
Åbningsceremoni 130
Foredrag 130
Ialt 6.609 Early Bird / 7.609
SPAR 500 kr. ekstra ved at købe samlet pakke. Ialt 6.109 Early Bird / 7.109
PAKKE 3: 4 DAGES INDVIELSER I NATUREN MM.
4 dages arrangement i dansk natur (uden traktement) 4.600 Early Bird / 5.600
Ayni Karpay 250
Yanantin Karpay 850
Moder Jord ceremoni 250
Nust'a Karpay 250
Åbningsceremoni 130
Foredrag 130
Ialt 6.460 Early Bird / 7.460
SPAR 500 kr. ekstra ved at købe samlet pakke. Ialt 5.960 Early Bird / 6.960
Se hele programmet med datoer og detaljer i kalenderen på www.denshamanistiskvej.dk