ons. 27. apr.

|

Haslev

Få større balance i dit liv på 10 uger

Kurset løber over to en halv måned, hvor du vil lære at arbejde og kommunikere med de vigtigste naturånder i dit liv samt rense dig selv for tung energi, så du på den måde kan være aktiv i din egen healing.

Tilmelding med dit fulde navn og telefonnummer på
info@denshamanistiskevej.dk
Få større balance i dit liv på 10 uger

Tid & sted

27. apr. 16.00 – 21.00

Haslev, Moltkesvej 71, 4690 Haslev, Danmark

Detaljer

Inkaerne var et stort kulturfolk i Sydamerika, og en betydelig del af deres visdom, erfaring og videnskabelige kunnen er gået i arv til deres efterkommere Q'eroerne i Peru. Af dem kan vi lære, hvad Inkafolkets viise forestillede sig om menneskets fødsel: Når sjælen skal inkarneres på Jorden, fødes den rent geografisk, hvor dens naturforældre lever. Det er kraftfulde naturånder, hvis opgave er at støtte og guide sjælen gennem hele dens jordiske tilværelse. Det er de største og mest kraftfulde hjælpere, vi mennesker har med os,  men mange er slet ikke klar over, at når man etablerer et personligt forhold til sine naturforældre, opstår der en grundlæggende følelse af "at komme hjem" foruden en dyb vished om altid at være støttet og elsket i livet. Naturforældrene har en central rolle som dem, der skal hjælpe os med at navigere gennem tilværelsen på den bedste måde, så vi hver især får mulighed for at udvikle og udnytte vores sjæls potentiale til det ypperste.

Mennesker, som ikke har kontakt til disse hjælpere, kommer ofte til at opleve en grundlæggende fornemmelse af ikke at høre til, være rodløse, ensomme, have svært ved at finde vej gennem livet og på andre måder føle sig fortabt, også selv om de kan have fantastiske fysiske forældre, der virkelig støtter og elsker dem. Uanset hvilken baggrund, man er vokset op med, har ethvert menneske stort udbytte af at møde sine naturforældre og etablere en tæt kontakt til dem, så døren åbnes til deres hjælp og støtte resten af livet.

Det lærer du

Vi kommer til at arbejde med din ledestjerne samt dine naturforældre, og du skal blandt andet foretage en lille pilgrimsrejse til dit fødested for at forbinde dig med naturforældrene. Hvis du er født langt fra Danmark eller under forløbet har svært ved at rejse til det sted, hvor du kom til verden, kan jeg hjælpe dig med at finde en løsning.

På kurset vil du lære at lave haywarikhuy's (offerpakker) efter Q'eroernes retningslinjer. Det er en meget smuk ceremoniel handling, der er helt essentiel i forhold til at skabe et personligt forhold til dine naturforældre og ledestjerne.

Du vil også lære grundlæggende energiøvelser til at rense dig for tung energi som sorg, smerte, frygt, vrede, tristhed, jalousi, sygdom og så videre. Ved chok, traume og andre voldsomme ting kan der også opstå tung energi i vores system, men øvelserne lærer dig at give slip og erstatte den med skøn, fin nektar fra Moder Jord og Universet. For Q'erofolket er den energetiske hygiejne mindst lige så vigtig som den fysiske, og de fortæller os, at når den tunge energi slippes, er det vigtigt at erstatte den med let og fin energi i stedet. Det er på den måde, vi kan skabe harmoni og balance. Alt dette vil styrke din personlige kraft og gøre, at du "kommer hjem i dig selv".

På kurset vil du lære om begrebet ayni, der handler om ligeværdig udveksling af energi: når man modtager, giver man samtidig og omvendt, for ellers skabes ubalance. Ayni  er også meget andet, sådan som du efterhånden erfarer under kurset.

Du kan til enhver tid bruge øvelserne hjemme, og de vil hjælpe med at forbinde dig dybt med naturen og naturånderne. Kurset er sammensat, så du lærer nogle af de vigtigste og helt basale ting fra Q'ero-traditionen.

Hjemmearbejde

Der bliver hjemmearbejde mellem hver kursusgang. Regn med cirka 1/2 time dagligt samt 5 gange 1/2 dags pilgrimsrejse til dit fødested, hvor du skal lave ceremonier. Første gang er en rekognosceringstur. 

Bor du langt fra dit fødested, kan du nøjes med 2 gange 1 hel dag's pilgrimsrejse. 

Der bliver desuden en aften, hvor du skal lave en ceremoni derhjemme.

Der oprettes en gruppe for holdet på Telegram, så kursisterne kan kommunikere og dele oplevelser mellem undervisningsgangene. Alle skal deltage aktivt i gruppen, da det er en del af undervisningen.

Der er 10 pladser på kurset. Det er meget vigtigt, at man kommer til hver eneste undervisningsgang,  da man ellers bliver hægtet af.

OBS:Dette kursus er adgangsgivende til overbygningskurset "De store Naturånder", hvor du lærer meget mere om at forbinde dig til naturens stærke ånder og at arbejde med dit eget energisystem på en ny og healende måde.

Der er her tale om et minikursus, der kan stå alene eller opfattes som introduktion til nogle af de mange andre emner, jeg underviser i på det et år lange  uddannelsesforløb "Blandt ånder og Mennesker".

Kursusdatoer

27. april: kl. 16 - 21 (opstart)

11. maj: 16 - 21

25. maj: 16 - 21

8. juni: 16 - 21

22. juni: 18 - 21

6. juli: 18 - 21 (afslutning

Underviser

Rikke Agersted, der har arbejdet med de Syd- og Nordamerikanske shamanistiske traditioner i 19 år. Rikke ejer Den Shamanistiske Vej.

Sted

Den Shamanistiske Vej, Moltkesvej 71, 4690 Haslev

Pris

Kurset koster 4.600 kr. inkl. moms for alle undervisningsgange og opfølgning i Telegramgruppen, hvor du bliver støttet hele vejen gennem kurset. 

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at sende en email til info@denshamanistiskevej.dk med dit fulde navn og telefon nummer.