tor. 21. apr.

|

Haslev

Find din indre visdom - mandalaet viser vejen

Mærker du en længsel efter at komme i dybere kontakt med dine indre ressourcer og din sjæls formål? Det personlige arbejde med mandalaet vil hjælpe dig med at se gennem de slør, der kan være i dit liv, så du tydeligt kan se din sjæls vej videre frem.

Tilmelding med dit fulde navn og telefonnummer på
info@denshamanistiskevej.dk
Find din indre visdom - mandalaet viser vejen

Tid & sted

21. apr. 09.30 – 24. apr. 17.00

Haslev, Moltkesvej 71, 4690 Haslev, Danmark

Detaljer

Måske har du allerede fundet din vej i livet, men er i tvivl om, hvordan du kommer videre. Eller også er du strandet et sted i livet, hvor du er usikker på næste skridt, og hvad den højere mening med at være her på Jorden egentlig er. 

Denne workshop vil hjælpe dig med at finde den højere mening med din sjæls formål her på Jorden.

Mandalaet

Mandala betyder "cirkel" på sanskrit og er et symbol på Universets helhed. Den shamanistiske måde at arbejde med det på er lidt anderledes end den oprindelige indiske, men er ikke desto mindre et uhyre kraftfuldt redskab.

På dette kursus er mandalaet den hellige cirkel, som du "maler"/ skaber dit liv i med forskellige naturmaterialer, du finder i skoven. Arbejdet handler ikke om at skabe smukke, symetriske mønstre, men om at arbejde på symbolplan med den indre visdom, som vi på forskellig vis skaber kontakt til i løbet af de 4 dage.

Vi vil gå i dybden med det, den enkelte har brug for i forhold til at udforske sit højere formål i livet og finde de indre ressourcer frem til at manifestere det. På fjerdedagen slutter vi processen af med en bålceremoni.

Det er et retreat, hvor du overnatter på stedet under processen, for at kunne overgive dig til det energetiske arbejde uden forstyrrelser. Kost og logi i eget telt er inkluderet i prisen. 

Begrænset deltagerantal

Da det er en meget intens proces for deltagerne, skal der være tid og mulighed for at gå i dybden for den enkelte i de processer, der nu engang opstår. Derfor er deltagerantallet sat lavt. Til gengæld bliver alle kursister favnet og får plads til at udforske det, der opstår i arbejdet, under Rikkes kyndige vejledning.

Erfaring

Den første gang, jeg selv blev præsenteret for denne måde at arbejde på, tænkte jeg, det lød fuldstændig åndssvagt, at et mandala kunne vise mig noget, jeg ikke i forvejen vidste. I det hele taget kunne jeg ikke helt se formålet med at lægge nogle naturting ned i cirklen som repræsentant for de ting, jeg arbejdede med i mit liv.

Jeg blev klogere. Pludselig begyndte mandalaet at "tale" til mig, og sammenhænge og vinkler på mit liv, som jeg overhovedet ikke havde set tidligere, blev synlige. Jeg forstod endelig hvilken visdom, der kan hentes i arbejdet, og har siden brugt denne proces som en aktiv del af min praksis.

Dato og tid

Kurset ligger fra d. 21. - 24. april 2022.

Vi arbejder fra kl. 9.30- 17.00 hver dag. 

Pris

Kurset koster 4.500 kr for 4 dages undervisning inkl. kost og logi i eget telt. Early Bird pris er kun 4.100 kr., hvis du tilmelder dig og betaler senest d. 20. februar. BEMÆRK at der kun er 6 pladser!

Der er et enkelt gæsteværelse med 2 senge. Du kan tilkøbe en plads i gæsteværelset for 150 kr. pr. nat, hvis ikke du har mulighed for at medbringe telt. Ønsker du at bo alene  på værelset, koster det 250 kr. pr. nat.

Facilitator

Rikke Agersted som er indehaver af Den Shamanistiske Vej ,og har 19 års erfaring med det shamanistiske arbejde. Hun er trænet af forskellige lærermestre i både Syd- og Nordamerika.

Tilmelding

Du tilmelder dig på info@denshamanistiskevej.dk med dit fulde navn og telefonnr. Du vil derefter modtage information til kurset samt betalingsoplysninger.