top of page

Foredrag om Inkatraditionen

tirs. 03. sep.

|

Haslev

Den Shamanistiske Vej inviterer til spændende foredrag med Francisco og Ricardo Apaza Flores, som er brødre og efterkommere af de gamle Inkaer i Peru. Foredraget finder sted i København.

Tilmelding med dit fulde navn og telefonnummer på
info@denshamanistiskevej.dk
Foredrag om Inkatraditionen
Foredrag om Inkatraditionen

Tid & sted

03. sep. 2024, 19.00 – 21.00

Haslev, Moltkesvej 71, 4690 Haslev, Denmark

Detaljer

Brødrene Francisco og Ricardo Apaza Flores har en fantastisk hjertevarm tradition, som de vil dele med os, mens de er i Danmark. De kommer fra landsbyen Qolpa Qucho i Hatun Q'eros, hjertet af Q'ero-nationen i Peru og vil under foredraget fortælle om deres smukke tradition, som stammer helt tilbage fra Inkatiden. De vil dele traditionens kosmologi, fortælle om Inkaprofetierne og dele egne erfaringer og historier fra et langt liv født ind i en famile af Paqo'er, som har været æret i generationer for deres visdom og kunnen.

Til foredraget vil Francisco og Ricardo fortælle om inkaernes historie. Om deres forfædres liv og spirituelle praktis, og hvorfor den spirituelle viden blev gemt væk for omverdenen i næsten 500 år. Da spanierne kom til Peru, valgte de gamle inkamestre at gemme meget af visdommen, så den ikke længere var tilgængelig. Ikke engang for deres eget folk. Myterne fortæller, at visdommen blev gemt i Miskayani, som både er et svært tilgængeligt, fysisk bjerg, men også et spirituelt mytisk sted lig Shambala. Q’erofolket fortæller, at kun de med et helt rent hjerte får adgang til Miskayani.

Foredraget er en rejse tilbage til Francisco og Ricardos forfædre og deres spændende historie, som strækker sig langt ind i vores tid. Med de mange svære ting, der sker i verden lige nu, har vi mere end nogensiden brug for at åbne for den gamle visdom igen og lære på ny at leve i kærlig sameksistens med Moder Jord og alle hendes skabninger. Vi håber, at foredraget vil inspirere deltagerne til at finde deres egen vej til at skabe et stærkere bånd til Moder Jord og Moder Natur.

Q'eroerne er de sidste, levende efterkommere fra det gamle Inkarige. På grund af Hatun Q'eros afsides beliggenhed omkring 5.000 meter oppe i Andesbjergene, har deres tradition været forholdsvis uberørt af ydre påvirkning i over 500 år, indtil den første akademiske ekspedition under ledelse af Oscar Nuñez Del Prado ankom til Q'eros i 1955. I løbet af de sidste 20 år er interessen vokset, og den officielle anerkendelse fandt sted i 2011, da Q'eros blev udnævnt til "Det sidste Inka-samfund i Peru" af den peruvianske kulturmyndighed.  Meget af den autentiske lære i denne tradition er dog ikke blevet delt før på grund af det komplekse i at forklare Q'eroernes verdenssyn og oversætte fra Q'ero sproget. 

Der bliver helt sikkert delt historier, du ikke har hørt før fra en spirituel kultur, der indenfor de senere år har markeret sig mere og mere på verdenskortet, fordi mange har fået øjnene op for, at inkatraditionen rummer vidunderlig livsklogskab, visdom og kraft, som vi her i Vesten med fordel kan lære fra.

Telefoner bedes være slukket under hele arrangementet.

KUNSTHÅNDVÆRK FRA Q’EROS LAVET MED BØN OG INTENTION

Både før og efter foredraget er det muligt at købe noget af det fantastiske håndarbejde, som Ricardo og Francisco har med fra Peru. Mastanaer, perlesnore, ceremonielle huer, tasker, klokker mm. Disse ting skal betales kontant. Priser mellem 100 kr. og ca. 2000 kr.

Vævningerne fremstilles med ceremonielle bønner og påkaldelser under hele processen. Bønnerne er for dyrene, der har givet ulden, for klipningen, spindingen af garnet, vævningen m.v. Der er lagt utrolig meget kærlighed og intention i hvert eneste stykke kunsthåndværk.

SPROG

Francisco Apaza Flores taler primært quechua, og Ricardo Apaza Flores taler både quechua og spansk. Der vil derfor være en tolk til stede, som oversætter til dansk undervejs.

OM FACILITATORERNE

Francisco og Ricardo Apaza Flores er brødre og sønner af den afdøde verdenskendte Altomisayoq Don Mariano Apaza fra Hatun Q'eros. De er begge to meget anerkendte for deres arbejde og færdigheder som Paqo'er. Begge brødre er kendt som dygtige kokabladslæsere og fremragende traditionelle healere og lærere i deres tradition.

Rikke Agersted ejer Den Shamanistiske Vej, som arrangerer besøget, og har i over 20 år arbejdet med både de Nord- og Sydamerikanske shamanistiske veje. Q'erofolkets visdom er blevet den røde tråd i Rikkes undervisning og healingsmetoder, og hun er slet ikke i tvivl om, at de kan noget helt særligt, som Verden i dag har brug for. Rikke har i 3 år været elev på The Global Paqo school, hvor Francisco og Ricardo underviser.

TID & STED:  Tirsdag d. 3. september 2024  fra kl. 19.00 - 21.00 på en endnu ukendt adresse i København. Ankomst til stedet mellem kl. 18.30 - 18.50.

PRIS: 130 kr. som betales straks ved tilmeldingen. Beløbet refunderes ikke i tilfælde af afmelding igen, men du kan overgive din plads til en anden. Du bedes i så fald give mig besked herom.

TILMELDING: Send en email med dit fulde navn og telefonnummer til info@denshamanistiskevej.dk. Du modtager derefter nærmere information til dagen samt betalingsoplysninger.

SU d. 2. september

HAR DU SET?

Du kan spare penge ved at tilmelde dig en af pakkeløsningerne. Det er en mulighed for dem, der gerne vil med til så meget som muligt.

PAKKE 1: DEN STORE PAKKE

4 dages seminar (med frokost, kaffe, te og kage)            4.999 Early Bird / 5.999

4 dages arrangement i dansk natur (uden traktement) 4.600 Early Bird / 5.600

Yanantin Karpay                                                                                  850

Moder Jord ceremoni                                                                       250

Nust'a Karpay                                                                                       250

Åbningsceremoni                                                                               130

Foredrag                                                                                                 130

Ialt                                                                                  11.209 Early Bird / 13.209

SPAR 1000 kr. ekstra ved at købe samlet pakke. Ialt: 10.209 Early Bird / 12.209

PAKKE 2: 4 DAGS SEMINAR MM.

4 dages seminar (med frokost, kaffe, te og kage)         4.999 Early Bird / 5.999

Yanantin Karpay                                                                               850

Moder Jord ceremoni                                                                   250

Nust'a Karpay                                                                                    250

Åbningsceremoni                                                                            130

Foredrag                                                                                              130

Ialt                                                                                                      6.609 Early Bird / 7.609

SPAR 500 kr. ekstra ved at købe samlet pakke.       Ialt 6.109 Early Bird / 7.109

PAKKE 3: 4 DAGES INDVIELSER I NATUREN MM.

4 dages arrangement i dansk natur (uden traktement)  4.600 Early Bird / 5.600

Ayni Karpay                                                                                            250

Yanantin Karpay                                                                                   850

Moder Jord ceremoni                                                                       250

Nust'a Karpay                                                                                       250

Åbningsceremoni                                                                               130

Foredrag                                                                                                 130

Ialt                                                                                                          6.460 Early Bird / 7.460  SPAR 500 kr. ekstra ved at købe samlet pakke.          Ialt 5.960 Early Bird / 6.960

Se hele programmet med datoer og detaljer i kalenderen på www.denshamanistiskvej.dk

Del denne begivenhed

bottom of page