top of page

Gratis foredrag om Inkatraditionen

tirs. 31. maj

|

Haslev

I Peru lever Q'ero folket, som er efterkommere af de gamle Inkaer. Deres spirituelle praksis er helt unik og er blevet den røde tråd i min egen shamanistiske rejse. Du kan høre om Q'eroernes fantastiske måde at arbejde med energi og naturånderne på. Deres livssyn og kærlighed til alt, som er.

Tilmelding med dit fulde navn og telefonnummer på
info@denshamanistiskevej.dk
Gratis foredrag om Inkatraditionen
Gratis foredrag om Inkatraditionen

Tid & sted

31. maj 2022, 19.00 – 21.00

Haslev, Moltkesvej 71, 4690 Haslev, Denmark

Detaljer

Den Shamanistiske Vej inviterer til foredrag i den skønne have beliggende ud til skov og marker denne aften.

Det bliver et par spændende timer med historier fra Rikkes erfaringer med den gamle Inkavisdom, som i dag er dybt forankret i hendes eget liv. 

Q'ero visdommen er mere et mystisk præsteskab end en shamanistisk tradition, selvom alle elementerne fra forståelsen og forbindelsen til naturen er til stede. Q'eroerne lærer os at skabe et personligt forhold til naturen og naturånderne og ikke "bare" respektere og ære dem. Det er en af de store forskelle på deres og andre kulturer. 

Inkavisdommen bringer uhyre meget visdom, kærlighed, indlevelse og livskloghed med sig, og det er noget, der er let at implementere her i vores egen kultur. Det er en af de ting, der er så fantastisk ved denne vej - at dens visdom er let at bruge uanset hvor i verden, man befinder sig.

Du får en smagsprøve på en af de energiøvelser, Q'ero folket bruger til at rense sig selv for tung energi. Bruges øvelsen dagligt, vil du hurtigt mærke en forskel energimæssigt og i forhold til de ting, du personligt har brug for at rense ud i.

PRIS

Foredraget er gratis, MEN du skal indbetale et gebyr på 100 kr. ved tilmeldingen, som du får retur ved ankomsten på dagen. Hvis du udebliver fra foredraget eller framelder dig igen mindre end 1 døgn inden, bliver beløbet ikke refunderet. Dette skyldes udelukkende, at jeg bruger både tid og kræfter på at arrangere foredraget, og at beløbet derfor garanterer en rimelig udveksling for den energi, der er lagt i det, ved sidste-øjebliks afbud.

FACILITATOR 

Indehaver af Den Shamanistiske Vej, Rikke Agersted, som har arbejdet med shamaner og medicinfolk fra Syd- og Nordamerika i 19 år. ​ 

TILMELDING 

Du tilmelder dig foredraget på info@denshamanistiskevej.dk med dit fulde navn senest d. 31. maj kl. 12.00.

Tilmelder du flere på een gang, skal du skrive det fulde navn samt email på alle deltagerne. ​ 

Bemærk: når du tilmelder dig, accepterer du samtidig, at du automatisk skrives på mit nyhedsbrev. Dine oplysninger bliver ikke delt med tredjemand, og du kan til hver en tid framelde dig igen. ​ 

TID & STED Foredraget foregår d. 31. maj fra kl. 19.00 til ca. 21.00 hos Den Shamanistiske Vej på Moltkesvej 71, 4690 Haslev.

Del denne begivenhed

bottom of page