top of page

ons. 19. jan.

|

Haslev

Kom hjem i dig selv med inkaernes gamle visdom

Kurset løber over halvanden måned. Du vil lære at arbejde og kommunikere med de vigtigste naturånder i dit liv samt rense dig selv for tung energi, så du på den måde kan være med til at heale dig selv.

Tilmelding med dit fulde navn og telefonnummer på
info@denshamanistiskevej.dk
Kom hjem i dig selv med inkaernes gamle visdom
Kom hjem i dig selv med inkaernes gamle visdom

Tid & sted

19. jan. 2022, 16.00 – 21.00

Haslev, Moltkesvej 71, 4690 Haslev, Danmark

Detaljer

Q'ero folket i Peru lærer os, at vi er født gennem en stjerne (vores ledestjerne), når sjælen skal inkarneres på Jorden. Der, hvor vi fødes rent geografisk på Jorden, findes vores naturforældre. Kraftfulde naturånder, hvis opgave det er at støtte os og guide os gennem livet. Det er de største og mest kraftfulde hjælpere, vi har med os, men desværre er vi ofte slet ikke klar over dette.

Når man etablerer et personligt forhold til disse naturånder, opstår der en helt grundliggende følelse af at "komme hjem", men også en dyb vished om altid at være støttet og elsket i livet. Naturforældrene har en helt central rolle som dem, der skal hjælpe os med at navigere gennem livet på den bedste måde, så vi hver især forstår at udvikle og udnytte vores sjæls potentiale til det ypperste. 

Når vi ikke har kontakt til disse kraftfulde hjælpere, kommer vi ofte til at opleve en grundliggende følelse af ikke at høre til, være rodløse, ensomme, have svært ved at finde vejen i livet og på mange andre måder føle os lidt fortabte. 

Måske har vi fantastiske fysiske forældre, som virkelig støtter os og elsker os. Ikke alle er desværre så heldige, men uagtet den baggrund, man er vokset op med, har alle et stort udbytte af at møde sine naturforældre og skabe en tæt kontakt til dem.

Vi kommer til at arbejde med din ledestjerne og dine natur-forældre, for at du kan åbne døren til deres hjælp og støtte for resten af livet.

Du skal foretage en lille pilgrimsrejse til dit fødested og dine naturforældre under kurset for at forbinde dig med dem.

Er du født langt fra Danmark eller har svært ved at komme dertil under forløbet, kan du kontakte mig – så finder vi en løsning på det alligevel.

Du vil lære at lave haywarikhuy's - offerpakker efter Q'eroernes retningslinier. Det er en meget smuk ceremoniel handling, som er helt essentielt i forhold til at skabe et personligt forhold til dine naturforældre og ledestjerne.

Du vil desuden lære grundliggende energiøvelser til at rense dig for tung energi som sorg, smerte, frygt, vrede, chok, traumer, sygdom m.v. For Q'ero folket er den energetiske hygiejne mindst ligeså vigtig som den fysiske. Når den tunge energi slippes, er det vigtigt at erstatte den med let og fin energi i stedet. Det er på den måde, vi kan skabe harmoni og balance.

Alt dette vil styrke din personlige kraft og bringe dig endnu mere i balance med dig selv og verden omkring dig.

På kurset vil du lære om begrebet ayni, som handler om ligeværdig udveksling af energi. Når man modtager, så giver man, og når man giver, så modtager man. Ellers skabes der ubalance. Ayni er meget mere end dette, og det vil du selvfølgelig lære om undervejs i kurset.

Helt grundlæggende vil energiøvelserne lære dig at rense tung energi ud af dit system og i stedet erstatte med let og fin energi. Vi mennesker producerer tung energi, når vi fyldes af følelser som frygt, vrede, had, sorg, trished, modløshed, jalousi m.v. Ved chok, traume og andre voldsomme ting kan der også opstå tung energi i vores system, og energiøvelserne lærer dig at give slip på den tunge energi og erstatte den med den skønne, fine nektar fra jorden og universet. Øvelserne kan du til hver en tid bruge derhjemme og de vil hjælpe dig med at skabe balance i dit liv, men også med at forbinde dig i dybere grad til naturen og naturånderne.

Dette kursus er sammensat, så du lærer nogle af de vigtige og helt basale ting fra Q’ero traditionen.

Det er et minikursus, som introducerer dig til nogle af de mange ting, jeg underviser i på den et år lange uddannelse ”Blandt Ånder og Mennesker”.

Der bliver hjemmearbejde mellem hver kursusgang. Regn med ca. ½ time dagligt samt 2 x 1 dags pilgrimsrejse til dit fødested, hvor du skal lave to ceremonier. Første tur er en recogniseringstur. 

Hvis du er født udenfor Danmark eller langt fra hvor du bor nu, kan vi finde en løsning, hvis ikke du har mulighed for at foretage rejsen lige nu.

Der bliver desuden en aften, hvor du skal lave en ceremoni derhjemme.

Der bliver oprettet en gruppe for holdet på Telegram, hvor man kan kommunikere og dele oplevelser mellem undervisningsgangene.

Der er 10 pladser på kurset.

Det er meget vigtigt, at man kommer til hver eneste undervisningsgang, da man ellers bliver hægtet af.

OBS: dette kursus er adgangsgivende til overbygnings-kurset "De store naturånder", hvor du lærer meget mere om at forbinde dig til naturens mest kraftfulde ånder, men også at arbejde med dit eget energisystem på en helt ny og meget healende måde.

Du vil desuden lære at rense andre for tung energi.

Kursus datoer

Onsdag d. 19. januar 2022 (sæt 1/2 - 1 dag af til en recogniseringstur til dit fødested inden næste undervisningsgang)

Onsdag d. 2. februar 2022  (sæt 2 x 1/2 dag eller 1 hel dag af til en pilgrimsrejse til dit fødested, hvor du skal lave 2 ceremonier inden næste undervisningsgang)

Onsdag d. 16. februar 2022 

Onsdag d. 2. marts 2022 (sæt en aften af til en særlig ceremoni inden næste undervisningsgang)

Afslutningsdagen bliver formentlig onsdag d. 16. marts. Aftales d. 19.1.

Alle dage fra kl. 16 - 21. Afslutningsdagen dog kun 3 timer.

Sted

Kurset foregår på Den Shamanistiske Vejs adresse: Moltkesvej 71, 4690 Haslev. Undervisningen foregår både inde og udendørs.

Facilitator

Rikke Agersted, som er indehaver af Den Shamanistiske Vej og har arbejdet med Nord- og Sydamerikansk shamanisme i 19 år.

Pris

3.900 kr. for hele kurset incl. kaffe og te på kursusdagene. Early Bird kun 3.500 kr. hvis du har tilmeldt dig og betalt senest d. 1. december.

Tilmelding

Du tilmelder dig ved at skrive en email med dit fulde navn og telefon nummer til info@denshamanistiskevej.dk. Du vil herefter modtage nærmere information om kurset samt betalingsoplysninger.

Del denne begivenhed

bottom of page