Livmoderens Rite - gratis ceremoni for kvinder
ons. 09. nov.
|Haslev
Denne smukke ceremoni er en gave til alle kvinder, som har lyst til at heale deres feminine kraft. Tiden kalder på de stærke, modige, sårbare og kraftfulde kvinder, og her hjælper Livmoderens Rite hjælper os med at finde tilbage til den feminine visdom og heale de sår, vi måtte have med os.
Tid & sted
09. nov. 2022, 18.30 – 21.00
Haslev, Moltkesvej 71, 4690 Haslev, Danmark
Detaljer
Denne smukke ceremoni er en gave til alle kvinder, som har lyst til at heale deres feminine kraft. Tiden kalder på de stærke, modige, sårbare og kraftfulde kvinder, og her hjælper Livmoderens Rite hjælper os med at finde tilbage til den feminine visdom og heale de sår, vi måtte have med os.
Efter at have lavet langt over 100 ceremonier med Livmoderens Rite og mødt tusindvis af smukke, stærke, sårbare og viise kvinder, er det blevet tid til at ændre rammen for selve riten lidt.
Midt i oktober bliver jeg farmor for førte gang, og kan mærke, at jeg med den titel skal også skal træde ind i en ny rolle som facilitator for Livmoderens Rite.
Nogle af historierne vil selvfølgelig være de samme, men som noget nyt er der fokus på healing af vores slægt og den energetiske forbindelse, vi bærer med os. Mønstre, sygdom og måden, vi er kvinder på, hænger meget sammen med vores ophav og det, der ligger energetisk i slægten. Ikke kun fra den feminine side, men bestemt også fra den fædrene.
Som kvinder er vi særligt receptive energimæssigt, og derfor vil det ikke kun være dette livs oplevelser, der kan sætte sig som tung energi i vores system, men også tidligere generationers. Livmoderens Rite er en fantastisk mulighed for at begynde at slippe den tunge energi, der måtte have styret vores vej hidtil.
Ceremonien stammer fra regnskoven i Peru. Den er enkel, men utrolig smuk og kraftfuld. Faktisk har det været en af de ceremonier, som har betydet mest for mig personligt på min shamanistiske rejse, fordi den virkelig satte nogle ting på plads for mig, og åbnet mit hjerte på en helt ny måde.
Jeg oplever hele tiden fantastiske transformationer hos de kvinder, som kommer og deltager. Menstruationssmerter, som stopper, idet riten modtages, healing af traumer efter aborter, fjernelse af livmoderen m.v. Det er virkelig smukt at mødes i det ceremonielle rum og give sig hen til vækkelsen af den ældgamle, feminine kraft. Når vi healer os selv, er vi med til at heale Moder Jord.
Ceremonien kræver, at man lægger en hånd på hinandens mave, når riten gives, og det skal du være indforstået med for at deltage.
Ceremonien skal betragtes som en gave til dig, der melder dig. Det er ikke en oplæring i at give den videre, men simpelthen en smuk gave, som du kan vælge at tage imod, hvis den kalder på dig.
PRIS Ceremonien er gratis og en gave til dig, der vil deltage. Du skal dog indbetale et gebyr på 100 kr. for at reservere din plads, som returneres efter ceremonien. Hvis du afmelder igen mindre end 24 timer inden ceremonien, får du ikke pengene retur. Bankoplysninger sendes ved tilmelding.
FACILITATOR
Indehaver af Den Shamanistiske Vej, Rikke Agersted, som har arbejdet med shamaner og medicinfolk fra Syd- og Nordamerika i 19 år.
TILMELDING
Du tilmelder dig senest d. 8. november kl. 18.00 på info@denshamanistiskevej.dk og er selvfølgelig velkommen til at medbringe din datter, veninde, mor eller hvem du nu synes, det kunne være skønt at dele ceremonien med. Piger er velkomne fra 10 år, så længe de kan respektere det ceremonielle rum og dermed den fordybelse, ceremonien kræver.
Bemærk: når du tilmelder dig, accepterer du samtidig, at du automatisk skrives på mit nyhedsbrev. Dine oplysninger bliver ikke delt med tredjemand, og du kan til hver en tid framelde dig igen.
TID & STED Ceremonien foregår indendørs onsdag d. 9. november fra kl. 18.30 til ca. 21.00 på Den Shamanistiske Vejs adresse: Moltkesvej 71, 4690 Haslev.
OBS: sluttiden er en cirkatid, så undgå at have en bagkant til ceremonien.