Inkatraditionen
Inkatraditionen går tilbage til inkaernes storhedstid, men de shamanistiske rødder, den bygger på, kan spores 40 - 50.000 år tilbage i tiden. Dengang prægede shamanismen alle kulturer over hele verden og dermed de rødder, vi har, uanset hvilket land, man bor i.
Q’eroernes ældgamle lære
Inkatraditionen i dag refererer til den viden Q’eroerne har bevaret siden inkaernes storhedstid, hvor de under den spanske besættelse flygtede op i bjergene, og derved formåede at overleve og bevare den gamle lære som en dyb hemmelighed, lige indtil engang i 1900 tallet, hvor Q’eroerne ligeså langsomt begyndte at dele den gamle viden med den moderne verden.
En ren vej
Q’eroernes måde at praktisere shamanisme på adskiller sig fra andre shamanistiske traditioner ved, at de ikke foretager rejser til åndeverdenen efter indtagelse af hallucinogene plantemediciner, som er kendt fra langt de fleste andre shamanistiske traditioner verden over. De har heller ikke tradition for at bruge de shamanistiske trommeteknikker eller ekstatiske danse, som kendes mange andre steder.
Til gengæld er de højt specialiserede i energiarbejde og praktiseren af begrebet ayni.
Det fantastiske energifelt
Q’eroernes visdom kendetegner sig ved, at de fokuserer på udviklingen af deres energifelt (aura) eller energibobbel, som det også kaldes. Energifeltet er et fantastisk redskab, som vi alle har. Det er gennem energifeltet, at vi som sjæle i en fysisk krop kommunikerer med omverdenen. Det er gennem tolkning af de energetiske informationer, vi sender og modtager, at vores intuition eller sjette sans udvikles. Det er også gennem energetisk kommunikation med omgivelserne, at vi fornemmer stemninger omkring os, at vi “har noget på fornemmelsen” eller forelsker os hovedkuls i et andet menneske uden at vide det mindste om vedkommende.
Alt er forbundet
Q’eroerne stræber efter altid at være i ayni med andre energier og kawsay pacha (verdenen af levende energi).
Som i andre shamanistiske traditioner har Q’eroerne et animistiske syn på verden og dens skabninger. Mennesker, dyr, planter, sten og alle elementerne betragtes som levende, idet shamanerne er i stand til at kommunikere med dem alle energimæssigt via energifeltet. Alt er forbundet, og der er derfor ingen grænser for, hvor langt kommunikationen rækker.
Energikunstnere
Q’eroerne kaldes af mange energikunstnere, fordi deres evner til at kommunikere med naturen og alt andet er helt utrolig raffineret.
Som i alle andre shamanistiske kulturer er det ikke healing af andre mennesker, der er det centrale i arbejdet. Shamanisme er et uselvisk og for det meste ulønnet arbejde, der handler om energimæssigt at arbejde for en bedre balance og trivsel på jorden for alt, som lever her.
Den energetiske kommunikation strækker sig langt videre ud i Universet til stjerner, planeter, solen og månen. Shamanen henter dér vigtig information, som bruges i arbejdet på jorden.
Shamanens lange læringsproces
I inkatraditionen arbejder man med et system, der gennem 7 niveauer beskriver, hvor spirituelt udviklet den indviede shamanlærling er. Man er ikke automatisk værdig til titlen shaman, blot fordi man er indviet i traditionen eller arbejder med shamanisme. Shaman er en ærestitel man modtager, når omgivelserne anerkender ens spirituelle evner og shamanistiske praksis. I daglig tale betegnes lærlingen for inka-præst af f.eks. 1. niveau, 2. niveau o.s.v.
En særlig vej
De 7 niveauer i Inka traditionen beskriver helt specifikke kundskaber og forskellige stadier af energiarbejdet, der skal kunne beherskes, før man rykker op på næste niveau.
Hvert eneste niveau markeres med en traditionel indvielse til niveauet med ceremonier og ritualer, der har været brugt gennem hundrede- eller tusindevis af år. I vore dage findes der så vidt vides ikke inka-præster af højere niveau end det 4.
Indvielser
I den vestlige verden arrangeres der mange kurser og rejser til Peru med det formål at indvie kursisterne til de første fire niveauer indenfor Inka traditionen. Mange tror fejlagtigt, at de er shamaner af 3. eller 4. niveau, blot fordi de har modtaget indvielserne. Det er ikke korrekt. Selvom man rent shamanistisk ikke er nået længere end 1. niveau rent træningsmæssigt, kan man godt modtage indvielser til højere niveauer. En indvielse er en slags"nøgle", man modtager.
At tage indvielsens visdom til sig
Indvielserne er en energetisk mulighed, den enkelte får til at arbejde sig op på de forskellige niveauer. Indvielsen kan betragtes som den læsebog, børnene får i hånden i 1. klasse. I begyndelsen kan de ikke læse indholdet, men med den rette undervisning og træning, vil de til sidst kunne læse hele bogen, og derefter være klar til at rykke videre op i 2. klasse, hvor nye læsemæssige udfordringer skal tilegnes.
De shamanistiske indvielser skal betragtes på samme måde. Det kræver dedikation og hårdt arbejde at tage en indvielse til sig og dermed udnytte dens potentiale.
Man kan ikke gå vejen alene
Hvorledes den enkelte erhverver sig den viden, de forskellige niveauer foreskriver, er vidt forskelligt, da shamansime er en meget personlig proces. Den enkeltes vej vil altid være unik i forhold til den læring, der skal tilegnes. De færreste kan dog gennemgå træningen alene, men har brug for en dygtig lærermester, der kan sikre, at eleven lærer alle de nødvendige nuancer i energiarbejdet. En lærling har brug for udfordringer og for at blive skubbet ud af komfortzonen for at få nye perspektiver i henhold til forståelse af den gamle visdom. Derfor har man brug for kyndig vejleding af en lærermester.
Verden på hovedet
Vi er i begyndelsen den nye tid, hvor verden ifølge de gamle Inka Profetier blev vendt på hovedet. Helt præcis skete det d. 21. december 2012. Store forandringer vil ske i de kommende år, og det er vigtigt at højne energien på verdensplan så meget som overhovedet muligt for at få verden med på det store energetiske skift, der vil komme i den nye tid. Indvielserne kan derfor betragtes som døre, der åbnes på klem til en verden, hvor nye muligheder venter.
Skrevet af Rikke Agersted